De færreste maskerendende ærøboer tænker næppe nærmere over, at når de Hellig Tre Konger eller Fastelavn forklæder sig til ukendelighed er en , der ved, at deres tradliver en del af en årtusind gammel tradition der trækker tråde så langt væk som de har ligheder med så langt væk som fx. hos Hopi-indianerne i Nordamerika eller Dogon-folket i Afrikas oprindelige masketraditioner. Men det er ikke desto mindre rigtigt.
Derfor er Ærøs masketradition unik, og man bør gøre alt tænkeligt for at bevare og videreudvikle den, så nye generationer kan opleve den – ligesom, det er vigtigt at der gøres en stor indsats for at invitere tilflyttere indenfor – at fortælle om traditionen, fortælle hvordan man gør sig som en god værft osv.
Traditionen har kunnet overleve på Ærø og de få andre øer, fordi øer om udgangspunkt er samfund der i en vis udstrækning er lukkede om sig selv og dermed vægtigere bærere af traditioner end samfund i tættere kontakt med tidens medløbende trends.
Ærø Internationale Maskefestival 2009 tyvstartede fra den den 18. til 29. maj med en workshop i fremstilling af gigant-dukker/masker, der skulle være en del af selve festivalen.
Denne workshop blev ledet af den koreansk fødte maskekunstner Andrew Kim. Workshoppen trak otte deltagere både fra “fastlandet” og Ærø.
De to giganter, der forestiller en havfrue og en havkonge og er i nabolaget af fem meter høje blev brugt flere gange under festivalen til blandt andet at byde tilrejsende behørigt velkommen samt deltage i festivalens åbningsparade. Efter festivalens første dag blev de et sandt tilløbsstykke, når de viste sig. Ingen på Ærø var i tvivl om, at der festival på øen.
Ærø Internationale Maskefestival mødte, da det efterhånden gik op for øen, at vi mente det alvorligt, større og større velvilje fra både høj og lav.
Der opstod en række initiativer som maskefestivalen ikke havde noget med at gøre. Ærø Friskole brugte masker i en skoleforestilling. En selvejende børneinstitution opfandt pludselig deres egen maskefestival og udstillede senere de mange masker på en café.
Bregninge kirke tog initiativ til at lave et midnats-maskespil – måske det første af sin art herhjemme.
300 ærøbørn mødte op, da Ærø Museums afdeling på Søbygaard holdt fernisering på en udstilling af masker en stor del af dem selv havde lavet året i forvejen. Her blev skoleforestillingen vist og der var maskeparade.
Samme Søbygaard lagde samtidig lokaler til den første udstilling nogensinde om den ærøske masketradtion. Og det lykkedes på fineste måde at fortælle om hele øens tradition.
Og mens vi er ved udstillinger, ja så fortsatte Ærø Museum med at lægge lokaler til en udstilling af Verdensmasker. Hovedparten af de udstillede masker “bor” til daglig på Ærø og er bragt hjem fra forskellige rejser – og venligst udlånt museet.
Det lykkedes festivalen at skaffe/få råd til kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige, Svejts, Italien, USA, British Columbia, Canada samt Mongoliet.
Festivalen åbnede torsdag eftermiddag med en kæmpeparade gennem gaderne i Ærøskøbing. I spidsen gik Ærø Kommunes borgmester iført borgmesterkæde. Han blev efterfulgt af både de tilrejsende udklædte kunstnere, børn i masker og ikke mindst Ærø-masker, der repræsentede alle øens tradtioner.
I Fyns Amts Avis står der følgende at læse dagen efter:
– Alt dette er en hyldest til den unikke ærøske masketradition, og vi er både taknemmelige og stolte over dette fantastiske fremmøde, råbte borgmesteren i megafonen ned over maskefolk og ærøboer i en sand og kærlig sammenblanding på Torvet, før han overbragte hele øens tak til alle dem, der har bidraget til at gøre dette fantastiske skue til virkelighed…
Og så gik det over stok og sten med åbningsforestilling med amerikanske Gateway Performance efter åbningstale af formanden for kulturudvalget Hans Albertsen.
Festivalen blev også dokumenteret til en canadisk TV-station The New Canoe, der er dedikeret til at støtte de oprindelige folk i Canadas liv og kultur.
Ambitionen med maskefestivalen var at sætte fokus på en bevaringsværdig tradition – ikke kun på Ærø, men over den ganske verden.
Og i al beskeden tør jeg som initiativtager til denne store begivenhed godt sige, at festivalen har sat sine spor – det siges, at maskerne stik mod traditionerne, nu også viser sig “uden for sæsonen” samt at der på Vestærø planlægges andre events i forbindelse med Helligtrekonger.