Af Museumsleder Karen Margrethe Fabricius, Ærø Museum

Helligtrekonger og Fastelavn

På den vestlige del af Ærø – Haven, Søby, Leby, Skovby, Skovbymark, Bregninge og Tværbymark – fejrer man Helligtrekonger. Som en afslutning på julen bliver 3-4 dage og nætter omkring den 6. januar brugt til at ”gå udklædt”.
Traditionen blev for næsten 150 år siden ført til øen af en skræddersvend fra Bregninge, som hentede ideen på Als, hvor han havde arbejdet i længere perioder. I 1856 giftede han sig med en pige fra Leby og bosatte sig i Bregninge. Skrædderen var en vittig fyr, skrev viser og var populær blandt børnene. Aftenen før Helligtrekongersdag omkring 1860 befandt skrædderen sig på en gård i Leby, hvor gamle Maren skyldte ham penge.Ihukommende skikken på Als, tog han et skind for ansigtet, trak frakken omvendt på, stod formummet og kiggede ind ad vinduerne til Maren og Peter Madsen. Skrædderen var ved at skræmme livet af den gamle kone, som udbrød: Jamen, det er jo fanden selv!
Siden dengang har mange andre fået smag for at gå maskeret rundt til folk til Helligtrekonger. Traditionen lever stadig i dag.Mange hjem på den vestlige del af Ærø har skabe og skrin fyldt med ”udklædttøj”, som kun er i brug denne ene gang om året. Man ifører sig helst historiske klædningsstykker som oldemors velbevarede, sorte brudekjole, et hvergarnsskørt med fløjlsbånd eller bedstefars ankellange kørekappe og træsko med jernbeslag. Hvis man ikke lige har ”stadstøjet” ved hånden, kan man bruge hvad som helst, bare man har formummet sig til ukendelighed. For eksempel gemmer der sig ofte en ung mand bag den gamle konemaske. Med forvrænget stemme i højt leje drager man fra hus til hus og driver gæk med folk. 
Identiteten skal helst ikke afsløres. Hverdagens grænser må i et vist omfang overskrides, men det er antydningens kunst, der er vigtig, og hverdagen er det væsentlige element i festen. Man skal have et eller andet emne at starte snakken på, når man kommer på besøg i hjemmene, og opfindsomheden blomstrer på disse aftener. Det kan for eksempel være ”salg” af fint gammelt undertøj med lodden vrang eller æbleskivefrø. Jo, frøene skal sås sidst i september for at nå at komme op til jul! Samtidig fremvises store medbragte æbleskiver. Andre muntrer sig med demonstration af hønsebriller eller en til lejligheden opfundet evighedsmaskine.
Udklædterne, som først begiver sig ud efter mørkets frembrud, kigger efter, hvor der er lys uden for hoveddøren. Dér er man ventet, og værterne er sammen med gæster, som regel de samme år efter år, klar til at tage imod og gå med på spøgen – værterne er en lige så væsentlig del af spillet som udklædterne. Sugerør har man med i lommen, og de kommer i brug til den drink, der falder af under hvert besøg – vin, øl, snaps eller vand. Det kan blive til mange i aftenens løb.
Når udklædterne har takket for skænken og begivet sig af sted til næste besøg, starter gætterierne om, hvem der gemte sig bag masken. De rigtig garvede udklædter kommer måske to gange i løbet af aftenen i forskellig forklædning.
I Ærøskøbing og Marstal kendes masketraditionen også, men her foregår det fastelavnsmandag. Hvor børnene går maske om dagen, synger boller op og boller ned og i raslebøssen modtager en mønt som tak for sangen, render de voksne maske om aftenen. Der er ikke den store forskel i måden masketraditionen bliver udført på til Helligtrekonger og Fastelavn, der er dog den undtagelse, at i Marstal skal maskerne falde og identiteten tilkendegives, inden man forlader huset igen.
Hvis du som udenforstående har lyst til at være med i dette meget lokalbetonede spil, kan du vælge at se maskerne på de offentlige steder, som averterer med maskebal, eller du kan finde nogle lokale at blive klædt ud sammen med – for ikke at blive afsløret på dialekten kan du for eksempel optræde som tavs general.